SweetPoints.dk
Forside

Du er her

Billund – Vestdanmarks internationale lufthavn

Da Billund Lufthavn åbnede i 1964, bestod den af en eneste bygning, et kontroltårn ved forpladsen. Siden har den udviklet sig til Danmarks næststørste lufthavn.

Fra indenrigsflyvninger til international trafik

Den første terminalbygning stod klar i 1966, og passagertallet steg hurtigere end forventet. Der var stadig kun tale om indenrigsruter samt fragtcharter og charterflyvninger, idet luftfartsmyndighederne fastholdt, at al udenrigsflyvning skulle gå via Kastrup Lufthavn i København.

Men udviklingen gik hurtigt: Flere store danske rejsebureauer så det naturlige i at benytte Billund Lufthavn til sine kunder i Vestdanmark, og antallet af charterflyvninger steg. I samme takt blev landings- og startbanen forlænget, så den kunne servicere større og større fly fra og til fjernere rejsemål.

I 1984 blev der endelig åbnet op for egentlige udenrigsruter fra Billund, og den første ruteflyvning gik til Southend øst for London.

Billund Lufthavn har i dag op mod 300 ugentlige afgange og 90% af passagererne er rejsende fra eller til en udenlandsk destination.

Fordele ved Billund Lufthavn

  • Taxfree shop og dagligvareforretning
  • 4 hotspots samt netcafé
  • To lounges: King Amlet Lounge for rejsende med særlige billettyper og Antares Lounge, der kan bestilles for grupper 

Ny passagerterminal i 2002

I maj 2002 blev Billund Lufthavn udvidet med en ny passagerterminal, der med sine 40.000 m2 kan servicere 3,5 millioner passagerer om året.

I byggeriet er der i stor udstrækning anvendt glasfacader, som gør terminalen lys og åben. På de øverste niveauer er der adgang til en udsigtsbalkon med frit udsyn over flyvepladsen. Ti gangbroer og seksten fjernparkeringspladser sørger for, at passagererne kommer til og fra flyene.

 
Billund Lufthavn A/S  
Passagerterminalen 10
7190 Billund  
Telefon: +45 7650 5050

Klik her og læs mere om Billund Lufthavn

Kan du lide det, du lige har fundet?

Tak!